LeBron James er af mange anset som verdens bedste basketball spiller og måske den bedste basketball spiller nogensinde, i debatten står det i hvert fald mellem ham og Michael Jordan.

I Europa og særligt Danmark er fodbold en langt større sportsgren end basketball, hvorfor vi ikke hører så meget om LeBron James, medmindre man er basketball fan. Sandheden er at LeBron James på verdensplan er en af de mest succesfulde sportsstjerner på lige linje med Lionel Messi, Christiano Ronaldo og Tom Brady.

Hvilket land kommer LeBron James fra?

LeBron James er født og opvokset i USA, han er fra byen Akron i staten Ohio. Allerede i High School, hvad der i Danmark svare til gymnasiet, var han et basketball fænomen i USA, og inden han kom ind i NBA – direkte ud af high school – var han en af de spillere der var mest hypet og man havde størst forventninger til nogensinde.

Hvor høj er LeBron James?

I USA bruger man ikke det samme målesystem som i Europa, derfor opgøres basketball spilleres højde altid i fod og tommer (foot og inches). LeBron James er målt til at være 6 ft 9 in hvilket svare til 206 cm.

Han er ikke en af de højeste basketball spillere nogensinde, faktisk langt fra, men han har den mest ideelle højde til at til at få succes som en af de bedste basketball spillere i historien.

Hvor højt kan LeBron James hoppe?

LeBron James er målt til at kunne hoppe i hvert fald 40 tommer svarende til 101 cm. Ligger man det oveni hans højde svæver toppen af hans hoved i 307 cm højde, og derudover kan han komme endnu højere ved at strække armene i vejret.

Det er helt ufatteligt hvor højt han kan hoppe og endnu mere vanvittigt at tænke på der er andre ligeså vanvittige atleter i NBA. LeBron kan nok ikke hoppe så højt længere, da han nærmer sig de 40 år og er ude over hans atletiske evner højdepunkt.

Hvilket hold spiller LeBron James for?

LeBron James spiller lige nu for Los Angeles Lakers der er det mest populære NBA hold verden over, også i Danmark. Det skyldes først og fremmest Jerry Buss der købte NBA holdet i 1979 og med hans flamboyante tilgang gjorde basketball sporten mere seværdig og underholdende. Hvis du vil se mere om Los Angeles Lakers historie, så vil jeg anbefale serien Winning Time på HBO Max.

LeBron James har spillet på et par andre hold end Los Angeles Lakers i sin karriere. I listen herunder kan du se hvor og hvornår han har spillet på hvilke NBA hold:

  • Cleveland Cavaliers (2003-2010)
  • Miami Heat (2010-2014)
  • Cleveland Cavaliers (2014-2018)
  • Los Angeles Lakers (2018-2022)

LeBron James blev draftet af Cleveland Cavaliers i 2003 med det første valg i NBA Draften. Det var med stor glæde for alle Clevelands fans, da LeBron James selv er fra staten Cleveland. Han spillede for Cleveland i 7 år fra 2003-2010 hvor han skiftede til Miami Heat. I sin tid hos Cavaliers blev han Rookie of the Year, All-Star og MVP flere gange, derudover formåede han at tage holdet helt til semifinalerne, også kaldet Eastern Conference Finals.

Efter to MVP sæsoner i træk for Cleveland Cavaliers skiftede LeBron James til Miami Heat i håbet om at vinde hans første mesterskab her. På holdet var allerede Dwayne Wade og samme år kom Chris Bosh også til, og de var nu ligaens mest frygtede trio. De vandt 2 mesterskaber sammen for Miami Heat.

I 2014 besluttede han at vende tilbage til Cleveland Cavaliers for at bringe et mesterskab til byen, et NBA mesterskab de aldrig før har vundet. Den nye trio LeBron James blev en del af i Cleveland Cavaliers var sammen med Kyrie Irving som holdet havde draftet og Kevin Love. Det lykkedes i deres andet år sammen at vinde Cleveland Cavaliers første mesterskab.

Han blev i Cleveland yderligere to år, men tabte begge gange i finalerne til et meget stærkere Golden State Warriors hold. Herefter mente LeBron James at han havde opnået det han ville og fokus var nu på hvilket hold der var bedst for ham, hvorfor han flyttede til Los Angeles Lakers i 2018, hvor han vandt mesterskabet med holdet i 2020 også kendt som Covid-sæsonen.

Stream live kampe med LeBron James og Los Angeles Lakers

LeBron James spiller stadig basketball på ligeså højt niveau som han altid har gjort, men kan have svært ved at holde kadencen i ligeså mange minutter ad gangen. Der er kun et par få gode sæsoner tilbage med LeBron James, og hvis du vil nyde en af de bedste basketballspillere nogensinde er det nu du skal gøre det.

Det kan du når TV2 viser kampe med Los Angeles Lakers, men du kan også købe et NBA League Pass og få adgang til alle Lakes kampe. Den sidste mulighed hedder ESPN+ og kan kun bruges i Danmark sammen med en VPN tjeneste da streamingtjenesten ikke har rettighederne til at vise NBA i Danmark.